Så er det blevet Lauras tur til til at komme med til San Diego. Turen denne gang starter onsdag den. 5. juli og slutter med at vi lander igen i Ålborg lufthavn søndag den 16. juli 2023.
Onsdag 5. juli 2023
Rejsedag.
Det kan kun blive en fantastisk tur denne gang.
Vi checkede ind tirsdag formiddag, alt var fint.
8 timer senere blev det lidt kaotisk. Tirsdag aften (4. juli) omkring kl 18:30, fik Lone en mail fra KLM og fra Delta, at vores fly fra Ålborg til Amsterdam i dag onsdag, var aflyst.
Vi startede med at gå ind på KLM hjemmeside, det var rigtig nok. Der stod også at de ville forsøge at booke os om. Vi forsøgte også selv at finde alternativer. For at gøre det lidt mere udfordrende, havde vi to bookinger. Michaels, som var købt af Forsvaret og Lone og Lauras, som vi selv havde købt.
Det var ikke muligt at komme igennem til KLM via telefon. Efter lang tid prøven frem og tilbage kom vi igennem til en chat, som indledningsvis var en robot, men til sidst blev betjent af et rigtigt mennneske.
Han forsøgte at komme med nogle forslag, men ikke noget, som endte ud i noget. Han ville/kunne ikke håndtere begge bookinger på en gang.
Efter tre timer fandt han ud af at Michael billet var købt gennnem en agent, Forsvarets rejse bureau. Så kunne han ikke gøre mere. Der havde vi så lige spildt næsten tre timer!
Tiden gik. Vi var nød til at finde andre billetter. Lone havde i løbet af aftenen søgt efter forskellige muligheder. Fandt også nogle med SAS. Men efter Michael havde haft kontakt til hans chef, var beskeden at ombooking skulle ske via Forsvarets rejsebureau. Igen i telefon kø. Efter næsten 45 min, uden udsigt til at komme igennem, opgav vi. Tog en førebeslutning og købte tre nye billetter. De var så lige steget godt 10.000 i løbet af de tre timer der var gået fra Lone fandt dem første gang til vi købte dem 3½ time senere! Surt.
Nu håber vi så bare at den afbestilling vi lavede accepteres, og vi får biletprisen på de oprindelige billetter refunderet.
Rejse ruten blev således:
- Aarhus – København
- København – Chicago
- Chicago – Los Angeles
I stedet for at lande i Los Angeles kl 20:10 onsdag aften, lander vi nu 23:50.
Men vi er på vej.
Lige nu sidder vi og venter i København, vi skal flyve 15:50. Vi har så lige fået en SMS om at afgangstidspunktet er udskudt til 16:15. Det er en tur med udfordringer.
Vi venter i Aarhus lufthavn
Ventetid i København
Så går turen mod Chicago.
Torsdag 6. Juli 2023
Los Angeles
Det er morgen, kl. er lidt over otte. Vi har sovet 4,5 time efter en begivenhedsrig tur hertil.
Vi var ca en time forsinket fra København. Vi skulle havde været afsted 15:50 men den var 16:45 inden vi lettede.
Vi landede 18:45, lokal tid. I uvejr.
På grund af nogle vejrforhold blev vi noget forsinket i at komme ind til gaten. De startede med at melde ud, at vi skulle vente en time med at komme ind.
Vores næste fly mod Los Angeles skulle lette 21:05, men det var også forsinket.
Så det ender med at det bliver meget sent inden vi når frem til vores hotel.
Kl er 19:02, vi holder forsat ude på ruten ind mod gaten.
Kl. 19:30, kaptajnen har lige meddelt at der går 20 – 30 min endnu, inden vi kan komme ind til gaten.
1950, vi venter stadig.
20:07, så kører vi. Håber vi kommer helt ind til gaten nu.
Skiftet i Chicago var kaotisk!
Ventede rigtig længe på vores bagage, som da vi endelig fik det, skulle afleveres til ny scanning ved United. Her var der også lang kø. Da vi landede, havde vi god tid, tre timer til næste flyafgang. Men de gik hurtigt med at stå i kø.
Heldigvis var vores fly til Los Angeles to timer forsinket.
Til sidst måtte vi have fat i en lufthavnsmedarbejder, og klage vores nød. Der var der kun en time til afgang. Han tog i mod vores kufferter, så vi selv kunne nå op til næste fly. Det nåede vi fint, selv om vi skulle fra terminal fem til et. Her skulle vi med lufthavnstog. Det var total probbet. Her stod vi bogstavelig talt som sild i en tønde. Godt vi ikke skulle køre så længe.
Vi landede i LAX 01:55, to timer og 15 min, senere end planlagt og 6 timer senere end først antaget. Utrolig nok var vores kufferter med, og de kom ret hurtigt. Så skulle vi ud og finde den bus der skulle køre os ud til biludlejningsfirmaet, hvor vi skulle hente den bestilte bil.
Det gik forholdsvis hurtigt med at få bilen udleveret. Den type bil vi havde bestilt, havde de ikke flere af, så vi blev upgradet, fik en Jeep Wrangler, der hedder Willys. Så nu kan vi komme ud og køre offroad.😁
Turen her til Hotel Hilton Universal gik fint, det tog 40 min. Der var stort set ingen trafik.
Morgenmad på Hotel Hilton Universal
Universal Studio
Vi har haft en fantastisk dag i Universal Studio.
Efter at vi havde været i restauranten for at spise morgenmad, tog vi i Universal Studio. Det tog 10 min at gå derover fra vores hotel. Vi var derovre ca kl. 11:00.
Laura og Lone på vej til Universal Studio.
Stemningsbilleder fra Universal Studio.
Der var mega mange mennesker i parken. Heldigvis havde vi vores quick Pass, så vi kom hurtig til, når vi skulle ind og prøve nogle af forlystelserne.
En dag som har budt på rigtig mange dejlige oplevelser.
Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 20.
Så skulle vi lige have testet hotel poolen. Vandet var dejligt. Der var ikke ret mange mennesker. Men luften var kølig
Tilbage på værelset ved ni tiden, et hurtigt bad, for at få klorvandet skyllet af kroppen. Nu er klokken snart 22. Laura og Lone sover.
I morgen fredag, fortsætter turen mod San Diego.
Fredag 7. juli 2023
Vi fik en god nattesøvn, selv om Laura vågnede kl 04:00.
Nu er klokken snart halvotte. Vi skal ned og have morgenmad. Så skal der pakkes, og vi skal videre. Lige nu er planen at vi kører til Carsbad, spiser frokost, inden vi kører til La Jolla for at se pelikaner. Inden turen ender i San Diego. Skulle kunne køres på 2½ time. Nu må vi se hvordan trafikken er. Vi skal også have nogle pauser undervejs. Så forventer først at vi er i San Diego sidst på eftermiddagen.
Turen til Carlsbad gik rigtig fint. Der var meget trafik da vi kørte i gennem Los Angeles. Men det meste af turen kunne vi holde 65 miles/timen som er max hastighed på motorvej 5.
Vi kom til Carlsbad ved 12 tiden. Her fandt vi Carls Jr. hvor vi spiste frokost. Her fik Laura testet at hendes Visakort også kan bruges i USA.
Så kørte vi i Ralps, vores foretrukne supermarkedeskæde på disse kanter. Her fik vi købt lidt ind, så vi har lidt morgenmad, noget vand og sodavand.
Derfra gik turen til La Jolla. Californiens svar på Løkken/Skagen. Et rigtig hyggelig sted som ligger helt ud til Stillehavet ca. 20 km nord for San Diego.
Så blev det tid til det sidste stykke ned på vores hotel, hvor vi skal bo de sidste otte dage.
Vi ville køre til hotelle, få alle vore bagage op på værelset, og derefter køre ud med bilen, som skulle afleveres.
Michael henvente sig i receptionen 15:20. Desværre kunne vi først få værelses kl. 16:00. Laura og Lone slæbte alt bagagen ind i lobbyen, mens Michael fandt en p-plads til bilen, hvor den kunne holde, til vi havde fået værelses og fået slæbt alle vores sager op.
Ventetid i Lobbyen på Westgate hotel.
Kl. 16:00 mødte Michael igen op ved receptionen. Nu var der så problemer med prisen. Forsvaret som havde booket værelserne, havde skrevet at de var booket til statsaftalepris, som er betydelig under den normale pris.
Det mente receptionisten så var forkert. For det var kun offentlige amarikanske indbyggere, der kunne få det til den pris. Jeg forsøgte, at argumentere så godt jeg kunne. Der blev hentet en overordnet, det blev det ikke bedre af.
Heldigvis kommer Michaels chef senere fredag aften. Michael fik det skudt lidt til hjørne, så bliver det Svenne der kommer til at redde det ud.
Så det endte med, at vi fik vores værelse. Derefter ud med bilen for at få den afleveret.
Aftenen sluttede af med en tur i poolen.
Lørdag 8. juli 2023
I dag skal vi mødes med Svenne og Mette. Michael chef og kollega. De kom midt på aftenen i aftes. Vi har aftalt at mødes kl. 10:00. Som det er tradition for tager vi til Las Americas, nede ved den Mexicanske grænse. Her er ligger der et kæmpe stort outlet, så må vi se om de har nogle gode tilbud.
Når vi kommer tilbage til San Diego skal Svenne, Mette og Michael op og registreres til konferencen.
Vi har haft en rigtig dejlig tur til Las Americas (brugt lidt for mange penge). Svenne og Mette tog hjem efter vi hvde spist frokost. Mens vi andre tre lige slulle have klaret de sidste indkøb. Herunder sko til Michael, en ny kuffert og et par hemmeligheder. Så gik turen ellers tilbage til San Diego.
Michael stod af toget på 12th and Imperial Stationen, som ligger tæt på Convention Center. Laura og Lone kørte med til Civic Centre, som ligger lige ved vores hotel.
Der var lukket for registrering da Michael mødte op 17:05. Så det må blive i morgen.
Det ser ud til, at de er ved at være klar til at tage i mod os.
Efter at vi havde været nede på 5th avenue for at få lidt aftensmad, sluttede vi dagen af med en tur i poolen. Vi havde den helt for os selv.
Søndag 9. juli 2023
I dag skal vi ned og se USS Midway.
Michael startede dagen med at går ned til Convention Center kl 07:30 for at blive registreret til GIS konferencen som starter i morgen, mandag.
Da Michael kom tilbage, spiste vi morgenmad, efter at Laura og Lone havde Facetimet med Kamille. Efter morgenmaden fik vi også Facetimet med Oldemor og Oldefar. Så var det tid til at komme på Midway.
Det er et stort hangarskib. Selv om Lone og Michael havde været der 4 gange før, kom vi steder denne gang hvor vi ikke tidligere har været.
Der var heldigvis ikke så mange mennesker, så denne gang fik vi mulighed for at komme en tur op på broen hvor skibet blev styret fra, og vi var også inde og se kontroltårnet hvorfra flyenes start og landing blev styret.
Ved to tiden gik Michael på hotellet for at holde møde med Svenne og Mette, og senere deltage i socialt arrangement med deltagere i konferencen fra hele Verden som arbejder inden for Forsvaret.
Laura og Lone fortsatte i Seaport Village, hvor de hyggede med lidt indkøb og sluttede af med et besøg i Skybaren på 40. etage på Hyatt Hotel.
Da Laura og Lone kom tilbage til hotellet var de i poolen, mens de ventede på at Michael kom tilbage omkring 20:15.
Mandag 10. juli 2023
Mandag startede ESRI Brugerkonferencen for alvor for Michael.
Michael mødtes med Svenne og Mette kl. 07:45, de gik til Convention Centeret, hvor programmet startede kl 08:30.
Mandag er fælles for alle 14.000 deltagere, fra tirsdag er man delt op i en lang række forskellige spor, som man går til ud fra hvad der har ens interesse.
Laura og Lone skulle i bruge dagen i San Diego zoo. De tog bussen derud.
Vanen tro glemte Lone billetterne til Zoo. Hun kom i tanke om det da de var kommet på bussen. Så de hoppede af efter tre stop, gik tilbage til hotellet efter billetterne, og derefter ud med næste bus. Lone glemte også billetterne det år Rasmus var med i San Diego.
San Diego Zoo er kæmpe stor, så de startede med en bustur rundt i haven. Turen tog 35 min. Zoo ligger i et bjergområde, så det går hele tiden op og ned.
Efter busturen fik de noget at spise. De var heldige at Laura kunne få en burger med pomfritter. Efter frokosten gik de ned for at se kæmpeskildpadder. Den ældste er 137 år!
Efter knap fire timer gik turen tilbage til midtbyen. Her var de inde på en Farmecy hvor Laura brugte næsten 500,- kr. på Make Up produkter!!!
17:15 kom Michael tilbage på hotellet. Så var det tid til en tur i poolen.
Aftensmaden hentede vi på Burger King, som vi spiste på værelset.
Endnu er rigtig dejlig dag i San Diego er ved at være til ende.
Tirsdag 11. juli 2023
Dag to på Michael konference.
Michael gik fra hotellet 07:45, og kom hjem igen 17:30. Han havde set mange gode og spændende indlæg. Omhandlende bl.a. ArcGIS Monitor, ARCADE, ArcGIS Dashboard best practice, hvordan man tilpasser symbolisering på vektor tile cache dataset og best practice om brug af Instant Apps.
Laura og Lone skulle ud i en butik som hedder KPOP pink. En butik som havde alt hvad man kan forestille sig, som handler om koreansk pop. Det gjorde et godt indhug i Lauras lommepenge.
Vi tog først trollyen, der efter bussen til Westfield.
Inde i centeret gik vi direkte til Kpop pink butikken. Laura havde julelys i øjnene.
Næsten 2000,- kr. blev det til på 3/4 time!!!!!!!!!!
Der efter tog vi bussen og trollyen tilbage til hotellet. Vi pakkede ud, en mega glad Laura.
Kl. 1300 tog vi igen trollyen, denne gang den modsatte vej til Fasion Vally. Desværre var der mega meget ombygning i indkøbscenteret, så det blev kun til frokost.
Tilbage på hotellet blev det til den store hygge og udpakning af indkøbene fra kpop pink butikken.
Vi fik også facetimet med Kamille og Moster.
Michael kom tilbage til hotellet kl. 1730, vil skulle mødes med Svenne og Mette kl. 1830.
Sammen gik vi ned til boardwalken, hvor der var Danish Night. Danish Night er en aften hvor alle danske konferencedeltagere, er inviteret ud og spise af den danske ESRI distributør. En rigtig hyggelig aften, hvor vi hilser på andre GIS nørder, som vi har lært at kende de gange vi har været i San Diego.
Laura og jeg var kun med til den første del, derefter gik vi ned mod byen.
Vi fandt en udendørs bar hvor de serverede burger. Rigtigt hyggeligt.
Michaels mad var lidt for fint til os!!!!
Vi var omkring Ralfs efter noget morgenmad inden turen gik mod hotellet.
Kl. 2130 var det godnat for Laura. Michael kom tilbage ved 2230 tiden.
Der bliver lagt billeder senere i dag, det kan jeg ikke finde ud af.
Onsdag 12. juli 2023
Dagen i dag begyndte med at vi facetimerde med Kamille og Moster. Mens vi talte med Kamille, tabte Laura sin rokketand!. Vi får se om tandfeen kan finde til San Diego.
Laura skriver også dagbog i dag:
I dag har Laura og Mormor været i Old Town.
Vi kikkede i butikker. Og så fik vi mad. Mormor fik nachos og Laura fik nugget.
Efter vi fik spist, tog vi tilbage til hotellet. Så slappede vi af. Og lavede vi en mærkelig video.
Laura har fået et helt andet syn på og være hjemløs og være psygisk syg. Vi har fået mange snakke om dette emne, og om at betale skat.
Siden vi kom til San Diego første gang i 2005, er antallet af disse grupper eksploderet. Der ligger rigtig mange på gader og stræder. De ligger i små festival telte på fortog og i parker.
I går da vi kørte i Trolly kom en yngre mand ind med bukserne nede om hælene. Han skiftede plads flere gange. Han gik også ud af trollyen, når det standsede. Han råbte og talte højt med sin imaginære ven. Han børstede også tænder i trollyen, og spyttede på gulvet og skældte ud.
I dag oplevede vi en ung pige, sidde og skrige inde på Trollystationen. hun græd og skreg. Hun kom ud til skinnerne, gik over dem foran et tog.
Da vi kørte fra Old Town 3 1/2 time senere, var hun der stadigvæk.
Det er noget af en mundfuld for Laura, at opleve alt dette også.
Laura og Lone kom ned til Convention Centret til kl. 1700, da Michael var færdig. Vi var alle tre inde og se lidt af den kæmpestore udstilling der er i forbindelse med konferencen.
Da vi var tilbage på hotellet, var det tid til at komme i poolen.
Omkring kl. 20 gik ved ned på Harbor Drive hvor vi spiste aftensmad .
Nu er klokken snart 22. Det er ved at være sengetid.
Torsdag 13. juli 2023
Næstsidste konferencedag. Laura og Lone holdt fri torsdag formiddag. Kl. 11:30 mødtes vi alle tre nede i Seaport Village, hvor vi spiste frokost sammen.
Inde midt i Seaport Village har de en gammel karrusel, som Laura skulle prøve. To turer blev det til.
Malene kan du huske den store karrusel du prøvede da vi var i Frankrig? Den her mindede meget om den.
Michael tog tilbage til eftermiddagens program på konferencen. Laura og Lone gik tilbage til hotellet. De brugte eftermiddagen ved poolen.
Vi havde aftalt at vi skulle mødes ved Convention Center kl. 17:00.
Torsdag aften er lig med fælles fest for alle konference deltagere med familier. Så der er nok 25.000 der skal transporteres ud til Balboa Park, hvor festen foregik. Så der var allerede mega lang kø på det tidspunkt. Heldigvis har de en familiekø, for dem der har børn med. Så der stillede vi os selvfølgelig hen. Så kl. 17:15 sad vi i bussen.
Turen ud til Balboa Park tager ca. 20 min.
Det var en rigtig hyggelig aften. For en gang skyld var aftenen lun. Balboa Park er et museums område med en masse forskellige museumer. ESRI har lejet sig ind i hele områden denne aften. Der bliver serveret masser af forskelligt mad. Der er musik og optræden med dans og underholdning over det hele. Laura var lidt brugt, så der var ikke så meget energi. Men vi kom da rundt i parken.
Vi var hjemme på hotellet igen 21:15. Laura mente vi skulle en tur i poolen, så det var vi en lille times tid.
Fredag 14. juli 2023
Næstsidste dag i San Diego for denne gang.
Michael havde kun et oplæg han skulle op og høre. Derefter mødtes han med Svenne og Mette til et opsumeringsmøde om hvad de havde fået ud af konferencen. Det var de færdige med kl. 12:00.
Det var meningen at Laura og Lone skulle være taget i Sea World om formiddagen. Michael skulle så følge efter så snart han havde fri. Men de valgte at vente på Michael. Så lidt over 12, tog vi trollyen til Old Town. Herfra tog vi bussen resten af vejen ud til Seaworld.
Laura og Michael skulle svømme med delfiner kl. 15:00. Så indtil da, gik vi lidt rundt og kikke. Laura fik bl.a lavet en bamse.
Vi skulle møde ved omklædningsstedet kl. 14:45. Så fik vi lidt instruktion om hvad vi måtte og specielt ikke måtte, når vi kom ned til delfinerne.
Så var det tid til at komme i våddragten, og afsted til bassinnet med definerne. Vi blev delt op i to hold, på vores hold var vi fem, vi hed Monkey, det var Laura der bestemte det. Det andet hold var syv, de hed Dolphin.
Det var en rigtig sjov oplevelse. Noget vi sikkert aldrig kommer til at prøve igen.
Efter vi var kommet på land, og havde fået tørt tøj på igen, var der ikke så meget energi tilbage. Der var mega varmt. Så vi gik mod udgangen og tog tilbage til hotellet.
I aften skal vi på Carl Strauss. Et lille bryggeri, som laver nogle rigtige gode burgere, og de brygger noget rigtig godt øl. Det er et sted hvor vi var første gang vi var her i 2005. Det er blevet en tradition, at vi skal spise der når vi har været her. Denne gang bliver det i aften.
I morgen går turen mod Danmark.
Lørdag 15. juli 2023
Så er det hjemrejsedag.
Lige nu er kl. 08:40. Vi er i gang med at pakke.
Vi har god tid. Vi skal først flyve kl. 14:10.
Der kan være ret meget pres på ude i lufthavnen, så vi tager derud i god tid. Vi kan alligevel ikke rigtig nå noget, så vi kan lige så godt sidde og vente i lufthavnen som at sidde her her på hotelværelset.
Hvor var det godt vi tog i lufthavnen tidligt.
Vi spilte en time på at få vores billetter lavet om, så vi kunne stå af i København. Vi havde nemlig fundet ud af, at vi havde knap 11 timers ventetid, der er nemlig kun 2 afgange til Århus om søndagen, ved tjek ind skranken i San Diego kunne de ikke lave billetten om, og det selv om Michael havde ringet til SAS, hvor der blev sagt at det var ingen problem.
Her efter var der godt 1 times kø til security. Heldigvis er Laura god til at stå i kø.
I security blev Michaels rygsæk taget ud til inspektion, han havde lige glemt at tage sin PC op af tasken!!!
Det tog også tid.
Vel henne ved gaten fik vi spist frokost, og flyet afgik næsten til tiden vi var kun 10 min. forsinket.
Laura fik lige taget nogle flotte billeder af Rocky Mountains
Godt ankommet til Chicago kunne flyet ikke kommet til gaten, der holdt allerede et fly.
Efter 20 min. taxierede flyet ind. Jeg, Lone troede ikke vi kunne nå vores fly til København, vi havde kun 45 min. til at de begyndte at boarde vores næste afgang. Godt ude af flyet gik den vilde jagt på lufthavnstoget. Vi synes alle tre, at der ikke var særligt godt afmærket. Efter turen fra terminal 1 til 5 gik jagten så på at finde gaten. Her skulle vi også lige igennem pas kontrollen og security. Her blev Lauras håndbagage udtaget til ekstra kontrol. hun blev lidt bekymret, for hun havde jo gjort som hun skulle. Det var heldigvis kun nogle M&Ms der var skyld i misseren.
Kl. 2135 stod vi så ved gaten. der var helt tomt, alle andre sad allerede i flyet. først gik Michael så Laura, men scanneren ville ikke tage Lauras boarding kort. Så skulle jeg gå igennem, derefter prøvede de igen Laura, samme resultat. Michael og jeg skulle gå 4 m. væk. En gate arbejder tog Lauras boardingkort, fik lavet et nyt. Så vi fik hende heldigvis med hjem.
Vel ankommet til København kunne de ikke få gangbroen til at virke, det tog ca. 15 min.
Inde i lufthavnen gik vi til Transfercenteret for at få vores bagage ud. Her tog det kun 5 min. , en mega meget venlig, smilende og meget imødekommen dame, at ombooke vores bagage.
Vi gik igennem paskontrollen hvor Lauras pas ikke lig ville som det skulle, men også her lykkedes det for os at få hende med videre,
Ude i ankomsthallen blev der købt tak away Burger King mad og så var det ellers til toget. Vi ventede kun 25 min. så sad vi i toget til Fredericia, hvor Kamille så ville hente os. Heldigvis stod hun der, og vi kørte hjem, efter en noget begivenhedsrig transport til og fra USA.
PS. Da vi stod og ventede på vores bagage i Københavns Lufthavn, opdagede Lone, at hun havde glemt hendes iPad i flyet! Hun fik den straks efterlyst på SAS, lost and found hjemmeside.Vi havde ikke noget stort håb om, at den ville blive fundet mens flyet stod i København. Lone mente den var skubbet ned mellem sædet og armlænet på hendes sæde. Den kunne derfor være svær at se.
Men mandag 17. juni fik Lone en mail fra SAS, hvor hun skulle sende iPadens serienummer, eller password, således at de kunne være sikker på at det var Lones de havde fundet. Den mail blev straks besvaret. Tirdag kom der en mail om, at vi skulle indbetale et gebyr, for at få den sendt hjem (241,- kr) og onsdag kom der besked fra Post Nord om, at den vil blive leveret her i Tapperigade torsdag. God Service!