Fredag 8. juli 2021

Så er dagen kommet hvor vi skal afsted. . . .

Kl. 0430 Kørte vi fra Krogen, med kurs mod Billund. Else og Frede havde tilbudt at tage med, og køre vores bil hjem. så den ikke skal stå i lufthavnen de næste 3 uger!

Vi var i Billund ved seks tiden. Allerede torsdag formiddag havde vi tjekket ind, online. Så det eneste vi skulle var at droppe vores kufferter, og så så vi ellers ikke mere til dem, før vi kom her til San Diego.

Inden Else og Frede kørte tilbage til Randers, fik vi en kop kaffe, hvorefter vi gik op og kom igennem sikkerhedskontrollen. Det gik hurtigt, der var ikke så mange mennesker på det tidspunkt.

Vi skulle flyve mod Manchester kl. 0740, men den blev nu lidt over otte, inden vi kom aftsted. Det var en ganske lille flyver, med kun 32 pladser!, Turen til Manchester tog ca. 2 timer. Turen gik fint selv om Lone var sikker på, at det var eleven der sad med rorpinden! Der  var lidt uro undervejs, det havde hun ret i.

Så var der ventetid igen, inden vi kl 1105 skulle ved en ny flyver mod London. Ca. 1 times flyvning. Igen havde vi knap 3 timers ventetid!

Vi skulle flyve fra London 1505, også her blev vi en halv times tid forsinket. 1830 lokal tid landede vi her i San Diego efter ca. 11 timer i luften! Det er længe, selv om vi sad OK. Sædderne var gode, og der var også rimelig med benplads. Men der er lang tid alligevel.

Vi skulle naturligvis igennem emigration, og det tager tid – men det kender vi jo fra de andre gange, det skal bare overståes. Så ned og hente kufferterne, igennem tolden – og så ud og finde en taxa der kunne køre os til vores hotel. Courtyard by Marriot.

Nu er kl. 2130 og jeg synes godt jeg kan mærke at det er 26 timer siden vi stod op!

San Diego lørdag 9. juli 2011

Så blev det lørdag, vores første hele dag i San Diego.

Det var dejligt at få sovet efter en lang rejse hertil i går. Vi stod op ved otte tiden, nogenlunde friske, dog stadig lidt ramt af Jetlag.

Ved morgenbordet mødtes vi med Svenne, Michaels Kollega fra Skive. Som også var kommet hertil fredag, men af en anden rute end os.

Vi blev enige om at vi skulle bruge dagen på at tage til Las Americas, som er et stort indkøbscenter med en lang række spoecialbutikker som primært sælger ud af deres overskudsvarer. Det ligger helt nede ved den Mexicanske grænse, en tur på en lille times tid i tog. Offentlig transport er billig her i USA. En dagsbillet koster $5, ca 28 kroner! Vi fik handlet lidt, Michael fik bl.a. nyt ur, et par poloshirts, nye shorts og nye sko. Lone var mere beskeden, hun fik kun 3 bluser!

Vi kørte tilbage til San Diego midt på eftermiddagen. Da vi kom til San Diego, gik Svenne og Michael op til Konferencecentret for at blive registreret, mens Lone tog direkte tilbage til vores hotel.

Sidst på eftermiddagen, gik vi en tur ned i Ralphs, det lokale supermarked for at købe lidt frugt, noget vand, en flaske rødvin samt noget hår- og bodyshampoo.

Vi havde aftalt at mødes med Svenne kl. 1900, for at gå ned på Karl Strauss. Som er en lille restaurent, som vi har været inde og  spise på, hver gang vi har været her. De har deres eget bryggei, som laver noget rigtig godt øl. Svenne og Michael fik burgere, mens Lone spiste Natzos (ikke stavet rigtigt, bliver rettet i et andet afsnit) på vej tilbage til hotellet, var vi inde og få en øl. Nu er kl 2230, Lone er faldt i søven, og jeg tror også det er ved at være sengetid.

San Diego 10. juli 2011

 I dag tog vi en tur til Old Town, som er en lille “museums” by der ligger i udkanten af San Diego. Vi tog toget derud.

Det er et rigtig hyggeligt sted, som med lidt god vilje kan sammenlignes med Den Gamle By i Århus. Bare ikke med helt så gamle bygninger – det findes jo ikke her i USA smiley

Der er masser af souvineer butikker, med det sædvanlige tingel tangel som man også kan købe alle andre steder.

Fra sidste gang vi var i Old Town kunne vi huske at der var en butik, hvor man kunne købe lakrids! Den skulle vi naturligvis lige ind og forsyne os i.

Vi var tilbage på hotellet omkring 1330. Michael har brugt lidt tid på at studere hvilke indlæg han skal gå til på konferencen, det er et større arbejde at få lavet en plan, der er mange hundrede indlæg at vælge imellem, og man kan kun nå 4 om dagen.

Her kl. 1530, går vi her fra hotellet igen. Vi skal mødes med en repræsentant fra Informi hvor vi skal snakke lidt om hvad vi skal fokuserer på i år. Efter det lille møde, skal vi til et lille cocktail party for alle der arbejder inden for forsvaret, og fra i morgen går det rigtig løs.

Så er vi kommet hjem igen, møg dag. Ikke nok med at Michael gav mig en ” lammer ” på skulderen, så lod han mig gå ind i en lygtepæl på vej hjem fra vores coctail party. Da vi så kom tilbage til hotellet kl. 1922 måtte jeg helle ikke få en godnat drink.

OK det var da godt vi skulle møde Bjarne så fik jeg da en Mohjito, det kan jeg godt blive forfalden til.

Michael skal til at forberede sig til konferencen og jeg tager mig en slapper på sengen med en bog, tv og 7 kabalen.

Hvilket et vidunderligt liv.

San Diego mandag 11. juli 2011

Så kom konferencen for alvor i gang! Første dag bliver altid brugt til at fortælle lidt om alle de fortræffeligheder som GIS kan udøve. Jack Dandermond, president for ESRI (Environmental Systems Research Institute, Inc.) starter konferencen. Han er en meget karismatisk mand. God til at præsentere hans visioner om GIS og Geografi.

Vi er blevet præsenteret for eksempler på hvordan man forskellige steder i verden med stor succes har implementeret GIS i virksomhedsorganisationer, og bruger det meget bredere end bare til at lave kort med.

Derudover er vi blvet præsenteret for nogle af de nyheder som kommer i næste version af ArcGIS, som er det software det hele drejer sig om i denne uge. Der er mange spændende til at glæde sig til.

Eftermiddagen blev brugt på at præsentere hvordan en skole i Los Angeles havde brugt GIS til at forbedre uddannelsen inden for geografi. Her har den en lærer og en elev fra skolen der var oppe og vise hvad de havde lavet de sidste på år.

Der efter var der et ægtepar som de sidste 10 år har arbejdes i Rwanda, og havde hjulpet til med at udvikle kaffeproduktionen i landet. Hertil havde de også brugt GIS til at lave analyser af hvor de med størst udbytte kunne placere opsamlings og vaske pladser for kaffebønderne. De havde fået landet indelt i områder som havde forskellige egenskaber, og dermed kunne dyrke kaffe af forskellig kvalitet, som nu blev styret. På den måde havde man opnået at kaffebønderne fik langt højere priser for deres kaffe og det på trods af at verdenspriserne havde været faldende.

Det sidste indlæg havde lidt dansk islet. Det var lederen for EU miljø argentur, som ligger i København. Hun fortalte om nogle af deres aktiviteter som i meget stort omfang også bruger GIS, da de bruger rigtig mange resourcer på at indsamle miljødata, som bearbejdes og efterfølgende stilles til rådighed for  en lang række myndigheder og enkeltpersoner, bl.a. ved hjælp af GIS teknologi.

Klokken er nu 2130 og vi er lige kommet hjem fra en tur nede i det lokale indkøbscenter. Det er ige så stort som Randers storcenter bare i 5 etager og så er gangene udendørs.

Vi spiste på en kinesisk udendørs beværtning. I aften fik jeg så min godnat drink her på hotellet.

Jeg ,Lone, stod først op kl. 0845, efter en hurtig gang vask gik jeg ned for at spise morgenmad.  Kl. 1030 var jeg 35 min. på løbebånd ellers har jeg bare læst og holdt ferie.

San Diego 12. juli 2011

Kl. er lidt over 23. Vi er lige kommet hjem til vores hotel, efter at have været til dansker aften. Den traditionelle sejltur som Informi GIS inviterer alle danskere med på, her under brugerkonferencen. Det har været en rigtig dejlig aften.

Konferencen har forløbet som forventet i dag. Jeg, Michael har deltaget i 4 tekniske workshops, plus at jeg brugte middagspausen på at se på forskellig udstyr på den store udstilling som også er en del af konferencen.

Fokus i dag har været at hører om hvad der kommer i de kommende versioner af ArcGIS på desktop siden og på serversiden. Der sker rigtig meget, og der er mange ting at glæde sig til, når vi får den næste version næste forår.

Et stemningsbillede fra konferencecentret. Billedet er taget i middagspausen hvor mange benytter muligheden til at komme ud og få lidt sol.

Eftermorgenmaden var jeg, Lone, var en tur på orbein i 35 min. dejligt. Ved middasgtid tog jeg en tur ned i Las Americas efter bukser og skjorte til Michael. Da jeg kom hjem spiste jeg lidt frokost og læste videre i i bog, den er ved at blive spændende.

Kl. 1730 gik vi i baren for at få en drink inden vi skulle møde Svenne. Vi havde bestemt, at vi skulle gå fra hotellet kl 1815 ned til havnen, hvor vi skulle møde resten af Informi folkene. Det er altid  dejligt at blive mødt med knus og kram og “hvor er det dejligt at se dig igen” af Claus Gerlack (chefen for Informi GIS), selv om det er et par år siden. jeg var med sidst. Han er en utrolig behagelig mand at være sammen med.

Vi sad sammen med en fra Hydragligst institut København og en fra Eu miljøagenturet i København de to sidste fik vi ikke styr på hvem var, men rigtig flinke mennesker. De havde deres 2 adoptiv børn med. Manden fortalte at de skulle på 14 dages køretur op til San Fransisco efter konferencen de glædede de sig meget til. Sidste år havde de lejet et Mobilhome og kørt rundt i 2 måneder i Afrika, for at vise børnene hvor de kom fra.

Det var som sædvanlig en udsøgt mad oplevelse, med tunmousse, hummer og store rejer som snack inden den virkelige middag. Hele turen på vandet varede 3½ time og San Diego er meget flot, set fra vandsiden når mørket sænker sig.

San Diego 13. juli 2011

Så er jeg, Michael kommt retur til vores hotel efter endnu en spændende konferencedag.

Det har været lidt blandet hvad jeg har hørt i dag. Det meste har været godt og lærerigt, men har også overværet et par sessioner, som jeg ellers havde forventet mig meget af, men som desværre blev præsenteret rigtig dårligt. Det er heldigvis sjældent vi kommer ud for det. Langt de fleste indlæg er rigtig gode, og bliver fremført af meget kompetente og dygtige folk.

Overskrifterne på det jeg har hørt i dag har været:

  • Managing imagery and raster using mosaic dataset
  • Cartographic production with defense mapping
  • Using product library with defense mapping
  • Popups I webapp

Mens jeg sidder og skriver dagbog, og renskriver nogle af dagens noter er Lone krøbet under dynen med IPad’en

Lone har fra mogenstunden været aktiv, startende med 35 min. i motionsrummet! Derudover er hun nu blevet så nærrig, at hun i dag ikke har spist morgenmad i hotellets restaurent. Hun har derimod været i Ralphs (det lokale supermarked) hvor hun køble mælk, totilla, juice og advocado.

Senere har hun været i Horton, hvor hun købte en ny bluse til sig selv.

I aften skal vi ud og spise fisk. Bjarne Schelde, FSV repræsentant ved Informi GIS har inviteret os ud at spise på en efter sigende rigtig god fiskerestaurent, Fisch Market.

SÅ BLEV VI MÆTTE IGEN. Det har været en super dejlig aften med rigtig dejlig mad, jeg fik laks, Michael sværfisk, og som sædvanlig kunne vi ikke spise op. Det er nogle meget store portioner de amerikaner kommer med. Efter dejlig mad fik vi en godnat drink. Vi tog afsked med Bjarne på hans hotel og nu er kl. blevet 2251 og der er dømt godnat.

San Diego torsdag 14. juli 2011

Så er klokken blevet 2130 og vi er lige kommet hjem fra ” An evening in the Balboa Park San Diego”. Det er afslutnings fest for konferencens deltagere og familie.

Dagen begyndte med en tur i motionsrummet, 35 min. på orbien. Selv om A/C er tændt og der er en blæser så sveder jeg “tran”. Jeg var i /eleven og købe mælk, juice og 2 bananer.

Michael og jeg havde aftalt at vi skulle mødes i Seaport Village for at spise frokost kl. 1230, vi delte en sanwich og en sodavand, det var rigtig hyggeligt.

Kl. 1330 var jeg igen tilbage på hotellet. Jeg så lidt TV og læste. Kl. 1530 gik jeg tilbage til Convention Centeret for at møde Michael og de andre danske deltagere. Vi blev alle fragtet til Balbora Park i busser 20.000 mennesker. Der skal nu nogen busser til det, men det gik hurtigt, er der noget amerikanerne  er gode, så er det logistik.

Lone i Balbao Park med sushi. inde fra San Diego Natural History Museum, The “NAT”
Nærbillede af Lones sushi
Lone i Balbao Park, uden for San Diego Natural History Museum, The “NAT”
Michael i Balbao Park, Museum of Man.

San Diego fredag 15. juli 2011

Sidste dag i San Diego!

Kl. er nu 1630, Lone og jeg er lige kommet tilbage efter en lille sightseeing tur.

Jeg startede dagen med at gå i Convention Centret for at overvære den sidste Workshop for denne gang. Den handlede om ArcGIS på Android!

Da den var slut gik jeg tilbage til vores hotel, for at mødes med Lone.

Vi havde aftalt at vi ville tage toget til Gillespie Field, som er endestationen for den ene af toglinierne. Vi har aldrig været den vej på, med toget. Turen tog ca. en time. Vi endte ude midt i et industrikvarter!

Det var ikke et særlig inspirerende sted vi endte med toget i dag . . . . .

Her var der ikke noget at se på, så vi tog første tog tilbage igen, ny linie. Vi skulle hen til Mission VAlley Center, hvor jeg fra tidligere vidste at der ligger en stor elektronik forretning. Jeg skulle have et cover til min IPad2.

Efter at havde gået lidt rundt og set på butikker, var vi inde og få lidt at spise.

Vi har ikke bestemt hvad vi skal lave resten af dagen, ud over, at vi skal have vasket lidt tøj og så skal vi have pakket. Vi skal kører her fra hotellet ved otte tiden i morgen tidlig.

Jeg skal også have regnskrevet mine mange noter fra de sidste dage.

Så er klokken blevet lidt over syv. Lone har fået vasket lidt tøj, og jeg har netop været på nettet og checke in, så nu er vi klar til at flyve til Hawaii smiley i morgen tidlig. Vi glæder os rigtig meget.

Kl. er nu 2230 og vi har lige været en tur ned og oppe af “Gaslamp Kvateret” Vi fandt et sted hvor de serverede Nacios med kylling, vi delte en tallerken og blev mætte.

Nu skal vi i seng, og prøve at sove. Vi skal ikke så tidligt op i morgen først kl. “0700” da vi jo har tjekket ind.

San Diego lørdag 16. juli 2011

Kl. er 0900. Vi sidder i lufthavnen og venter på vores fly til Hawaii, der er lidt over en time til afgang. Det  gik forbløffende hurtig  i dag. Vi  kørte fra hotellet kl. 0730, lidt over otte havde vi afleveret kufferter og været igennem sikkerhedskontrollen. Så nu er det bare at vente til de åbner for boarding. Vi havde tjekket ind og skrevet boardingpass ud i aftes.

Inden vi tog fra hotellet talte vi både med Malene, Kamille og drengene.

Det var dejligt at høre alt alt stod godt til derhjemme.

ALOHA HAWAII

Det er helt vildt. Der er vidunderligt, alt foregår udendørs. Restauranten er udedørs, reseptionen, baren, ja selv bagagebåndet i lufthavnen var udendørs.

Vi landede på Kona kl. 1530, da vi havde fået bagagen, blev vi kørt med en bus kørt ud til Hertz biludlejning, en lille køretur på 5 min. En Nissan stod klar til os, luksus. En fin bil en klasse højere en den der var bestilt, efter start vanskeligheder fik vi også bagage rummet åbnet, dog med hjælp fra en servicemedarbejder fra Hertz. Ja det er ikke sådant når jyder kommer tll HAWAII.

Vi kørte lidt rundt inden vi fandt dette dejlige hotel.

Da vi havde tjekket ind gik vi en lille tur rundt om hotellet og de nærmeste gader.

I morgen søndag er det planen at vi vil kører øen rundt, for at se om der er andre ting vi skal bruge lidt mere tid på i løbet af de næste på dage. Vi skal også ud og bade (måske).

Big Island 17. juli 2011

Det har været en dejlig dag!

Vi startede med at spise morgenmad, her på hotellet, med lyden af Stillehavet brusen. Vores hotel ligger helt nede i strandkanten. Når vi sider i restaurenten kan vi næsten mærke skumsprøjtet fra bølgerne!

Vi havde bestemt os for at vi ville køre sydpå i dag, og ned til Valcano National Park, hvor en af Big Island aktive vulkaner ligger. Det var ikke så langt, 96 miles, ca 160 km, men det tog alligevel lidt over 3 timer at køre dertil. Vejene er ikke egnet til at køre stærkt på. Mange steder må man ikke køre mere end 35 miles! Men vi havde jo tiden for os, så det var fint nok. Det var meget blandet landskab vi kørte i. Nogle steder var der gol lava ørken, andre steder græs, og andre steder igen kørte vi gennem noget der minder om skov. Det gik op og ned, fra næsten 0 m, til 550 m, så ned igen  og op og ned. Da vi nåede frem til vulkanen var vi oppe i 1250m. Det kostede $10,- at køre ind i nationalparken. Men så gælder billetten også en uge! Der er lavet en besøgscenter, hvor der var nogle plancer som viste lidt om vulkanen. Den har sidst været i udbrud i 1974. Men der stiger forsat røg op af den. Man kan ikke komme helt hen til den, da koncentrationen af svovldioxyd er for stort. Men der er forskellige udsigtsposter hvorfra der er fin udsigt til krateret. Det var fasinerende at se. I et af de områder vi kørte til stiger der damp op af jorden mange steder. Nogte steder kunne kan komme helt han og stå i dampen!

Efter besøget ved vulkanen, kørte vi hen til noget der kaldet fugleskoven. Det er et lille skovområder tæt på vulkanen, som er som en lille ø. Her groer der mange specielle træer og planter, og der er mange specielle fugle. Vi gik en tur inde i denne lidt specielle skov, som næsten var helt regnskovsagtig.

Så var kl. blevet 15, og det var tid at kører hjemad.

Da vi kom tilbage til vores hotel, var vi lige et smut oppe på værelset med vores ting, derefter gik vi ind mod Kailua Kona by. Her var vi bl.a. nede ved den mole hvorfra de svømmer til Hawaii Triathlon (Ironmann)

Vi fik købt badetøj. Vi var også inde i et galleri, hvor vi fik præsentet nogle rigtig flotte malerier af en lokal kunstner. Vi overvejer stadig, men de kostede ca $1200 stykket, det er mange penge.

Aftensmaden spiste vi her på hotellet.

Det er ikke så nemt at se det, men det er vulkan krateret, hvor der stiger røg på af!
Lone på en af stierne som man kan gå på, i sikke afsten fra vulkanen.
Her igen vulkanen, fra en anden udsigts post.
Det golle område neden for træerne er kæmpestort. Det er svært at bedømme, men det skal nok være 8 km i diameter.
Her står vi i dampen fra et af de mange huller der trænger damp op af!
Det røg man kan se på skråningen, er damp!
indgangen til Fulgeskoven.
Der var en fin sti at gå på inde i Fugleskoven. Men et enkelt sted måtte vi kravle over et stort træ som var væltet.
Der var rigtig mange væltede træer derinde, som bare får lov at ligge.
De fleste steder var stien dog ryddet – men ikke lige her  . . .
Så har Lone næsten forceret det store væltede træ.
Her står Michael op af vores fine bil.
Her står Michael ude i lavaen. Sådanne områder var der mange af på den tur vi kørte i dag.
Et par steder på vores rute kom vi forbi sådanne skilte!
Her Mads .  . . .
Her håber vi at du kommer til at løbe en dag. Dette er vendepladsen på det ene ben af løberuten til Ironman!
Lone på den mole hvorfra svømmerne starter på Hawaii Ironman. De svømmer i det vand man kan se på billedet.
Den store bygning man kan se i bagrunden er vores Hotel.

Kona, Big Islande mandag 18. juli 2011

Turen i dag gik nord på. Et lidt anderleds afvekslende landskab. Vi startede med at køre ad Queen Kaáhumahu Hwy. Lige ud gik det med masser af lava på begge sider. Her skal du cykle Mads på et eller andet tidspunkt, ikke særlig inspirende, men MEGA meget varmt.

Efter en times kørsel drejede vi øst på. Nu var landskabet helt anderledes meget mere frodigt, men alligevel stadigvæk ca. 30 grader varmt. Her gik det op og ned og op og ned. Da vi kom til Waimea fik benzin til bilen og vand og cola til os. Videre gennem skov og store kuperede vider med græsarealer. Vi var nu ca. 1000 m oppe. Vi nærmede os kysten på øst siden, her kørte vi så syd på og efter 3 timers kørsel fandt vi skiltet med ” Akaka Falls State Park”.

Det var bare opad, 18 grader stejlt, det var lige før bilen væltede bagover.

Vi kom frem til en lille parkeringsplads, hvor vi fik parkeret vores dejlige Nissan. Herfra kunne man gå en runde inde i noget som mindede rigtig meget om regnskov. Der var også lige så fugtig. Heldigvis var der ikke så varmt, men den høje fugtighed betød, at det var som at gå i Randers Regnskov.

Det var meget fasinerende. Masser af eksotiske planter, mange som vi kender hjemmefra som stueplanter. Her var de bare mange gange større. Der var 3 store vandfald rundt på turen, hvoraf det største var Akaka Fall, ca 129 m.

Efter denne spændende tur, kørte vi tilbage mod hovedvejen, med et lille stop i en lille landsby hvor Lone fik en ny bluse. Rigtig flot. Håndmalet af en lokal kunstner. Mens vi så på varerne i den lille butik, fik vi en lille snak med indehaveren. Hun vidste godt hvor Danmark ligger. Vi snakkede lidt om sprog, om at man kun talte dansk i Danmark (lidt i Grønland), det syntes hun var lidt sjovt, at man kunne have sådan et “lille”sprog.Vi var nød til at køre af samme hovedvej tilbage mod  Waimea. Elles skulle vi hele vejen den anden vej rundt om øen! Der er ikke så mange veje her på Big Island.

I Waimea var vi inde i et supermarked og proviantere lidt. Inden vi af en anden vej kørte tilbage til Kona og vores hotel.

En rigtig dejlig tur. Vi har kørt 190 Miles i dag, ca. 300 km.

I morgen har vi booket en tur på en båd, og så skal vi ud og snorkle. Vi skal tidlig op – vi skal være på båden kl. 0745. Men mere om det i morgen.

Michael “gemt” i regnskoven.
Denne plante som mange kender som stueplante, så vi mange af. Nogle af dem var kæmpestore.
Der var også bananplanter. De har flotte blomster. Men deres frugter er ikke ret store.
Så er vi kommet ud til de åbne vidder igen. Et blik ud over Stillehavet. Set mod øst.

Kona, Big Island tirsdag 19. juli 2011

I dag skulle vi ud og snorkle!

Vi skulle møde op i en lille havn, ca 7 km syd for vores hotel. Vi skulle være der kl. 0745. Vi var der i god tid. Det var et forholdsvis lille sted. Rammerne her var beskedne i forhold til mange andre amerikanske forhold. Der kom mange mennesker. Vi blev registreret, skulle skrive under på, at vi ikke havde dårlig ryg og lign.

Efterhånden blev folk kaldt frem, og blev trukket med ned til forskellige både. Til sidst var det vores tur. Vi var 12 personer og 2 besætningsmedlemmer. Vi gik ned til en stor gummibåd. I første omgang troede vi, at vi kun skulle i den, for at blive sejlet ud til en større båd. Men gummibåden, var båden for vores tur!

Det er ikke lige denne båd vi var med, men en magen til.

Det startede stille og roligt – ud af havnen.

Men så blev der ellers skruet op for gassen på de to store Honda 250 Hk påhængsmotorer. Over 40 km/timen gik det, med os siddende på kanten af båden – det var fedt! Ja ja, Michael alle skreg da vi surfede på bølgerne.

Vores to besætningsmedlemmer var 2 fyrer midt i tyverne. De var rigtig dygtige, styrmanden havde virkelig styr på hans båd.

Vi sejlede ned mod det første snorklingssted – det tog ca. 25 min, 10 miles.  Inden vi kom helt derned, var vi inde i en Sea Cave. Det var lidt vildt. Han sejlede med fuldt kraft hen mod nogle klipper. Først da vi stort set var der, tog han farten af og bremsede op. Så kunne vi se at der var en stor åbning i klippen, en stor hule, som vi sejlede ind i. Det var helt vildt. På det her tidspunkt var Lone ved at slappe af. I starten var hun ikke helt tryg ved turen. Men det gik også stærkt, lidt som at køre i rutchebane!

Vi kom ned til en lille bugt, her var vores første snorklingsområde. Der svømmede delfiner rundt inde i bugten. Men vi fik strænge instrukser om at vi ikke måtte svømme hen til dem. Delfinerne brugte bugten til at sove i om dagen, og de brød sig ikke om at blive forstyrret!

Ud over at vi skulle holde os fra delfinerne, måtte vi ikke svømme ned på bunden, vi måtte ikke gå i land, og vi måtte ikke rører ved de mange koraler som var i vandet.

Vi fik udleveret maske, snorkel og svømmefødder, og så var det bare i baljen. Det var skønt. Vandet var nok 30 grader. Fuldstændig klart. Bunden fyldt med koraler i de mest fantastiske former og farver.

Der var også masse af fisk. I alle regnbuens farver. Det var som at kikke ind i et flot akvarie!

Her er vi i vandet. Lone havde ikke lyst til at snorkle. Så hun nøjes med at bade i det dejlige vand.

Efter en god halv time blev vi kaldt op. Vi fik lidt at drikke, og lidt chips og noget frugt.

Så sejlede vi hen til næste sted. Det var en anden ligge bugt. Her var der et mindesmærke for Kaptajn Cook som var ham der opdagede Hawaii for 300 år siden. Har var reglene de samme, oplevelsen, mad, at snorkle lige så stor som det første sted.

Mindes mærket for kaptajn Cook.Det er svært at se det, men det er Michael der ligger og plasker rundt foran monumentet!

Turen tilbage mod havnen bød på flotte scener, med andre huler i klipperne, og flotte formationer af lava.

Men det mest fantastiske var at vi på et tidspunkt blev fulgt af en flok delfiner. Der var mindst 20! de svømmede rundt om båden, sprang op og snorede rundt, som om de blev betalt for det.

Dette her billede er ingenting i forhold til det vi var vidner til med delfinerne. De sprang lodret op af vandet, og snoede rundt om sig selv. Ikke bare en gang, men igen og igen. Det var virkelig fantastisk.

Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi lige et bad og så var det tid til at køre nord på. Vi havde hørt om et smukt sted hvor vi kunne se kløfter og strand.

Da vi var kommet næsten derop holdt vi ind et sted hvor der stod en stor statue af kong Kamehameha I, I huset lige ved siden af var der nogle ældre damer der dansede hula dans, det er en meget langsom og sensuel dans. Det er fasinerende at se at de kan danse sådan, som Michael siger: med sving i hofterne selv i deres alder.

Da vi nåede Pololu Valley Lookout, parkerede vi bilen og gik hen til udsigtpunktet. Herfra kunne vi se langt ned til havet, hvor der har en strand. Der stod advarselsskilte om at det var farligt at bade, at man skulle passe på ikke at blive trukket med ud af strømmen. Det mindede lidt om Vesterhavet. I modsatte retning kunne man sen langt ind i en stor frodig dal. Det var rigtig flot. Selv om skyerne hang lavt, og det var lidt diset.

Udsigt ned mod vandet fra Pololu Valley udsigtspunktet.
Udsigt ned mod vandet fra Pololu Valley udsigtspunktet.

Så var det tid at køre tilbage. Fordi klokken var blevet mange, valgte vi den samme vej tilbage til Kailua Kona, som vi var kørt ud. Vi var hjemme ved hotellet lidt i syv. Nåede lige at se solen gå ned, mens vi sad og spiste vores aftensmad.

Oppe på værelse faldt Lone i søvn kl 2000, mens jeg IGEN måtte skrive dagbog.:-)

Ja ja Mihael men det var kun havldelen af dagen du havde skrevet om, jeg skrev resten da jeg vågnede.  

Kona, Big Island onsdag 20. juli 2011

Så er det blevet tid til at rejse videre mod Honolulu. Lige nu sidder vi i lufthaven. kl. er 1155, vi skal flyve om 45 min.

Vi har fået afleveret bilen, og er nu klar til at se hvad Honolulu kan byde på.

Bemærk i øvrigt at der er skrevet nyt til dagbogen fra i går. Vi har lige skrevet om hvad vi har lavet i går eftermiddags. Der er flere gange hvor vi har skrevet af flere omgange, nogle gange med en dags forskydning.

Den sidste solnedgang vi så fra Royal Kona Resort, tirsdag aften.

Honolulu

Den sidste solnedgang vi så fra Royal Kona Resort, tirsdag aften.

Her står vi og venter på den bil der skal kører os til hotellet.
Vores blomsterkranse. Synd at vi ikke kan tage dem med hjem. Det er rigtige blomster og de dufter rigtig dejligt!

Vi blev kørt i minibus til hotellet og fik tjekket ind. Vi bor på 12. etage, UHHHHHHHHHHH, der er 37 etager. Michael skal op en dag, det gør han så bare. Jeg behøver ikke tjekke om elevatoren kan køre så langt.

Vi gik en tur ned på WAIKIKI Beach, et helt fantastisk sted.  På Farmers Market fik vi noget at spise , viatmanesisk mad, det var udmærket. Vi gik derefter ned på stranden igen og gik en tur i vandkanten og nåede og blive våde begge 2. Der kommer nogle store bølger ind i mellem. I dag fik vi vores første is på turen, det var noget a´la Grønvang. Her skal man bare lige tage hensyn til UV indekset som er 13,6 og temperaturen sniger sig over de 30 grader. Det var godt vi havde glemt kameraet, men et godt bud på motiv, var et Look a´like af Malene og Axel når de spiser is.

HOLD DA OP!!!!!!

De Mohitoer man får her i Honolulu er lidt stærkere end på Big Isand jeg kan ikke stave.

Nu har vi været ude at bade fra den berømte Waikiki Beach. Vandet var dejligt varm og her til aften var der ikke så mange mennesker i vandet.

Efterfølgede gik vi en tur ad Strandpromenaden sammen med 4.000.000 andre mennesker, men hyggeligt. Vi fandt en hyggelig bar hvor de serverede Mohitoer til de der hedder Lone og Bikini øl til de der hedder Michael. Nu må vi vist i seng.

MAHOLA

Honolule torsdag 21. juli 2011

I dag har den stået på ren afslapning. Vi trængte til en dag hvor vi ikke skulle lave noget som helst.

Efter morgenmaden, var Michael ude efter nogle reklamer for aktiviteter her i området. Vi skulle finde ud af hvordan vi kunne komme ud og se Pearl Harbor. Der en række turer derud. Det endte nu med at vi fandt en tur på internettet. Vi bliver hentet her på hotellet i morgen, fredag kl. 0850! Det glæder vi os til.

Vi har været på stranden i dag. Vi gik derned sidst på formiddagen. Vi kunne komme til at sidde under et halvtag, så vi ikke blev stegt i solen. Det var rigtig dejligt. Vandet er dejlig varmt og rent. Der er rigtig meget salt i vandet, så det er rigtig nemt at ligge og flyde. Selv om der er mange mennesker, så virker det ikke værre end det er til at være der.

Vi gik i vandet hver for sig, for at der var en til at passe på vores ting.

Ind til Lone spurgte det ældre ægtepar der sad ved vores bord, om de ville holde øje med vores ting. Det gjorde de, så vi også kunne komme i vandet sammen.

Lone nyder en afslappende stund på Waikiki Beach!
På den anden side af den revle der går ud i vandet holder alle surferne til.
Michael på vej op af vandet
Lone fangede også lige nogle cyklende betjente . . . .
Lone i bølgerne.
Endnu et view ud over Waikiki Beach.

Det var et par som oprindelig var fra New York, men  var flyttet til Florida da de blev pensioneret! Prisniveauet var lavere og vejdret bedre end i New York! Det var hyggeligt at snakke lidt med dem. De havde deres datter og barnebarn med, som boede i Australien.

Vi var hjemme på hotellet ved 1330 tiden. Her i eftermiddag har vi slappet af på værelset (Michael har fået en lille middagslur smiley)

Da Michael fik øjne igen, gik vi ned på strandpromenaden. Vi var så heldige at der skulle være optræden. Hula musik og dans.

Efter det fandt vi en resteaurant hvor vi spiste en helt igennem vidunderlig aftensmad¨. Jeg fik Filet Minon og Michael fik Bistecca og vi delte en flaske Secco-bertani Valpolicell en helt igennem dejlig aften.

Manden i den røde dragt blæser koncerten i gang. Det er en kæmpe stor konkylie han blæser i.
Ud over der 3 musikere har der 2 Huladansere. Det var rigtig flot.
Det lille orkester spille rigtig fint. De sang mange af sangene på det lokale sprog. Det var meget specielt. Det kunne minde lidt om grønlandsk.
Ham til venstre, var også ham der præsenterede de enkelte numre. På trods af hans enorme størrelse sang han rigtig godt.
Kvinden i midten sidder på hendes rollator!

Honolulu, fredag 22. juli 2011

Så skulle vi på tur til Pear Harbor. I går havde vi på internettet booket turen. Vi blev hentet her ved hotellet kl. 0850. Vi blev hentet i en lille bus med plads til 25. Efter at vi var kommet med, skulle vi forbi 3 andre hoteller, og så var bussen fuld.

Da alle var kommet med på bussen gik vores guide i gang med at fortælle lidt om hvad vi skulle ud og se. Det blev fulgt af en meget medrivende og følelsesladet fortælling om Japanernes angreb på Pearl Harbor 7. december 1941.

I amerikansk opfattelse, startede 2. Verdenskrig først efter dette angreb, da President Franklin D. Roosevelt  fik parlementets tilladelse til at USA kunne gå med i krigen.

Turens første stop var ved et museum som bl.a. indeholder USS Arizonas Memorial. Et stort mindesmærke som er lavet til minde om de mere en 1100 mand der døde på USS Arizona denne skæbnesvanger søndag morgen.

Inden vi kom ud på Arizonas mindesmærket, havde vi lidt tid til at gå rundt på museet. Det var forholdsvis nyt, og der var mange spændende ting at fordybe sig i. Desværre havde vi ikke tid til at studere det hele.

Men vi fik bl.a. hilst på en af veteranerne fra dengang. Al Rodrigues. Han var ung soldat den søndag morgen. Han havde ikke været ombord på noget skib. Vi fik ikke helt fat i hvad han lavede dengang, han var en gammel mand nu, og var ikke så nem at forstå. Men han fortalte lidt om hans oplevelse af angrebet.

Kl. 10.40 skulle vi møde op ved en lille biograf. Her skulle vi se en dokumentarfilm som på en rigtig god måde fortalte om angrebet, og hvad der var gået forud. Og hvordan man ved ikke at sidde nogle advarsler overhørig nok kunne have misket tabet. I alt blev over 2300 amerikanere dræbt i løbet af de 2 timer angrebet varede.

Efter at vi havde se filmen, blev vi sejlet ud til selve USS Arizona Memorial. Mindesmærket er bygget ovenpå det der er tilbage at USS Arizona, som blev bombet og sank på 9 minuter, og tog mere en 1100 mand med i døden.

Der er ikke så meget at se, men den store marmorvæg med navnene på alle de faldne, gjorde alligevel indtryk.

Vi blev sejlet i land igen, og havde lidt tid på egen hånd. Kl. 1215 skulle vi være i bussen, og blev herefter kørt ud til en lille ø, hvor Slagskibet USS Missouri ligger for anker. Missouri er søsterskib til Arizona. Blev færdig i 1944. Starks efter den var bygget færdig blev den indsat i Stillehavsflåden.

USS Missouri bliver også kaldt for” The Mighty Mo”. Det er også et stort skib. 270.4 meter langt, 33 m bredt og 63,9 m højt. Inden vi kom om bord, blev vi fotograferet. Billedet kunne vi så for en mindre formue købe da vi kom på land igen! Om bord fik vi først en guidet tur på en halv time. Her fik vi fortalt lidt om fakta om skibet, lidt om hvilke krige den havde været med i.

Ud over 2. Verdenskrig har den bl.a. været med i Koreakrigen. Den blev taget ud af aktiv tjeneste i 1955. I 30 år lå den for anker i Boston. I 1985 bestemte Præsident Reagan, at USA` flåde skulle forstærkes. USS Missouri blev derfor moderniseret og indsat i aktiv tjeneste igen, det var den ind til starten af 1992. Før den blev moderniseret var der 3000 aktive ombord, efter moderniseringen skulle der kun 1500 mand til at holde denne krigsmaskine aktiv. Siden 1992  har den virket som museumsskib.

Vores guidede tur sluttede på fordækket, der hvor 2. verdenskrig officielt sluttede, det var nemlig på dette skib at den endelige fredsaftale blev underskrevet, efter japanernes overgivelse den 2. september 1945.

På dækket på forskibet er dette mærket sat ind, som minde om, at det var lige her fredaaftalen blev underskrevet . . .

Herefter havde vi en lille times tid til rådighed, hbor vi selv kunne gå rundt og se på skibet. Bl.a. mandskabsområderne nede i skibet.

Efter besøget på “The Mighty Mo” fik vi en rundtur til andre seværdigheder i Honolulu. Der er mange spændende og flotte steder, som man godt kunne have brugt mere tid til at studere. Rent faktisk har amerikanerne her i Honolulu et royalt slot! Bygget af en af de sidste konger her på Hawaii.

Vi blev alle sat af ved hver vores hotel. Som de sidste blev vi sat af her ved Hilton Waikiki Beach (Prince Kuhio). Kl. var nu blevet 1615.

jeg gik strak i gang med at skrive om dagens oplevelser. Dete måtte jeg så lige gøre 2 gange. Da Lone skulle til at læse det igennem som jeg havde skrevet, har det der ikke . . . .  – der var lige sket en teknisk fejl, så det var forsvundet ud i Cyberspace! Så måtte jeg igang igen. Denne gang huskede jeg at gemme ind i mellemwink

Nu er kl. blevet 19.00. Nu skal vi en tur ned til stranden og se om der er større bølger end der plejer at være, det blæser en del i dag. Det er også ved at være tid at få noget aftensmad.

MAHALO

Så er klokken snart blevet godnat. Vi gik en tur ned på stranden og fandt en godt sted til at spise. Vi kan vist godt blive afhængig af at spise ude, men så er et wide screen kamera vist ikke stort nok.

Vores chauffør guide i dag sang for os og fortalte mange vittigheder både gode og meget vandede. 

Billedet er taget nede på Wikiki Beach.

Honolulu lørdag 23. juli 2011

Så er Mads´jule og fødselsdagsgave i hus…

Efter vi havde tjekket ind til flyet i morgen gik vi ned for at spise morgenmad. Derefter gik vi en tur på Waikiki Beach. Her badede vi og nød livet. Michael citat: “Det her liv kan man godt blive forfalden til”.

Jeg ser ikke så elegant ud, men jeg er ved at hænge min blomsterkrans om halsen på skulpturen. Det er tilsyneladende noget men gør hernede. Hvorfor ved vi ikke, men vi har en ide om at det måske handler om at sige tak for deres gæskfrihed, og at man gerne vil komme igen. Det kan vi helt tilslutte os!

Da vi kørte hertil i onsdags, kørte vi forbi en butik, som vi bestemte os for at undersøge nærmere. Så efter vores tur til stranden og en tur under bruseren, gik vi ud for at finde denne butik. Det var hammer varmt, men efter en lang gåtur fandt vi det pågældende sted. Da vi fortalte at vi var fra  Danmark, kendte de godt Bjarne Riis. Vi havde lidt svært ved at forstå hvad han sagde, da han nævte Riis, men efter lidt gentagelse fandt vi ud af hvad han mente, og vi fik en lille snak om Tour De France. De vidste også godt at Contadoar var med på Bjarnes Riis’ hold! 

De skulle til at se dagens etape i butikken!

På vej tilbage gik vi ned omkring stranden, her fik vi en is, mens vi sad på en bænk og nød tilværelsen!

Der er også livredere på stranden . 

Nu er vores ferie her på Hawaii ved at være slut og vi skriver ikke mere før vi er ankommet til L.A. her lander vi kl. 1600 lokal tid. Vi har lige printet vores boardingpass ud, så er det også klaret. Vi bliver hentet her på hotellet kl. 0500 i morgen meget tidlig.

Vores hotel set fra strandsiden.
og vores hotel set fra den modsatte side.

Los Angeles, søndag 24. juli 2011

Så kom vi til Mainland, som de kalder denne del af USA på Hawaii.

Vi måtte tidligt op i dag. Kl.0500 kom vores V.I.P. Transportation og hentede os på vores hotel. Vi skulle lige forbi 2 andre hoteller og hente 3 andre, inden turen gik mod lufthavnen. I afgangshalen var der lidt forviring om hvor vi skulle gå hen, for at få udskrevet bagagelabels. Men efter et par forgæves forsøg, lykkedes det, og vi blev vist det rigtige sted hen. Vores kufferter skulle gennem en speciel kontrol hvor det blev kontrolleret, om vi havde frisk grønt eller frugt med, eller andre landbrugsvarer som man ikke må indføre til USA (Mainland) herefter skulle vi igennem security, som normalt, og så skulle vi have fundet vores gate. Vi havde jo rigtig god tid, vi skulle først flyve kl. 08.00. Vi skulle over til en anden terminalbygning. Det foregik med bus.

Så var det ellers bare at vente til det blev boarding tid.

Flyveturen gik godt. Vi landede her i LAX, den internationale lufthavn i Los Angeles 16.10, lokal tid, efter godt 5 timers flyvetur. Det er et travlt sted!!!!!!!!!

Der var ikke noget problem i at finde bagagebåndet, her fik vi vores kufferter. Så skulle vi bare finde ud af hvordan vi fandt frem til vores hotel. Vi bor på Hilton Los Angeles Airport. Vi vidste at det skulle ligge ude i nærheden af lufthavnen, men så vidste vi heller ikke mere.

Vi gik ud i mylderet af busser, og taxa’er og så os lidt omkring. Der kom en række forskellige minibusser med navne på diverse hoteller. Michael blev enig med sig selv om, at så måtte der også komme en der kørte til Hilton. Lone var lige ved at miste tålmodigheden – men så kom der en bus som kørte os lige til døren her på hotellet – gratis (drikkepenge til chauføren, naturligvis)

Vi blev tjekket ind. Hotellet er rigtig stort, kæmpe lobby, med cafe, bar, restaurent og en lille butik. Værelset er stort og rummeligt, men det ligner alle andre amerikanske hotelværelser.

Der er et lille pool område, som vi kan se ned på fra værelset. Vi bor på 4. etage, poolen er på 3. På det hotel vi boede på i Honolulu var poolen på 10. etage!

Vi spiste her på hotellet, en dejlig fiskeret. Vi fik ikke fat i hvad fisken hedder, men den lever i Stillehavet. Smagte rigtig dejligt.

Til i morgen har vi booket os på en sightseeing tur rundt til alle “must see” stederne her i LA. Afgang her fra hotellet 09.10.

Lige nu sidder Lone henne ved vaskemasikerne og vasker lidt tøj, så vi også kan få rent tøj på de sidste par dage inden vi skal hjem.

Los Angeles, mandag 25. juli 2011

OHHHHHHHHHHHHHHH What a morning!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det eneste Michael skulle i aftes var: at sætte uret til at vække kl. 0800. Vi skulle på ” The Grand Tour of Los Angeles. Vi ville blive hentet på vores hotel kl. 0910 sharp ellers ingen tur. Jeg vågnede kl. 0853!!!!!!!!!!!!!!!!!!  Vi stod uden for hotellet kl 0906 uden morgenmad med vasket.

Vi blev hentet, og kørt over til et opsamlingssted. Her skulle vi betale for turen, $185! Selskabet arrangere mange forskellige turer, lige fra turer til SeaWorld i San Diego, til Legoland og en række forskellige turer rund i Los Angeles. Vi havde valg the Grand Tour!

Vi blev sendt hen i vores bus. Vi var ikke så mange, kun 13. Heraf to danske piger fra Hørning ved Århus. Vi skulle rundt og se en række steder. Det første sted vi kørte hen til var Venice Beach. Her havde vi en halv time hvor vi kunne går rundt. Det var et rigtig hyggeligt sted. Nede på stranden var der en kæmpe skater bane! Vi så også alle vagt tårnene til Livrederne! Vi fik også fortalt hvormange badegæster og surfere de redede op af bølgerne om året. Det var rigtig mange. Kan ikke huske tallet. Vi skulle have hævet lidt kontanter, vi havde ikke kontanter til at betale drikkepenge til vores Guide/chauffør. Så kunne jeg ikke huske min PIN kode – krise!!! Jeg kom heldigvis i tanke om det, så vi fik lavet lidt kontanter!

Herefter gik turen ind mod Farmers  Market & The Grove. Turen dertil gik bl.a. via Rodeo Drive i Beverly Hills. Farmers Market er et stort indkøbsområde. Her havde vi en times pause, den brugte vi bl.a. til at få lidt frokost – vi var blevet lidt sultne.

Inden vi gik tilbage til bussen var vi oppe på dækket af et parkeringshus, hvor der var en flot udsigt ud over Los Angeles.

Næste stop var inde på Hollywood Bouleward. Her gik vi bl.a. på alle Stjernerne på “The Walk of Fame”, vi gik forbi Chinesse Theatre og Kodak Theatre hvor der bl.a. afholdes Oscar fest! Herfra var der flot udsigt mod det berømte skilt med “Hollywood”

Der var rigtig mange mennesker på Hollywood Bouleward, vi så bl.a. “Michael Jackson”, “Spidermann”, “Marelyn Monroe” og “Charlie Chaplin” – man kan se de mest fantastiske ting i USA sad

Herfra kørte vi ned til China Town, den er ikke nær så stor som China Town i San Francisco, heller ikke så speciel. Videre gik turen ned til det ældste Los Angeles, som er udpræget mexicansk præget. Californien havde også været en del af Mexico frem til 1850! Her havde vi også lidt tid til a gå rundt. Her fandt vi endelig en vifte til Lone, som vi har set efter alle steder vi har været på denne skønne ferie! Lone fik også et nyt tørklæde.

Turen var reelt slut her. Men vi blev naturligvis kørt hjem til hver vores hotel. Vi blev sat af her på Hilton kl. 16.00.

Det har været en rigtig god tur. Det går hurigt med at se de forskellige steder, tilgengæld kommer vi rundt og ser steder som vi ikke vil have en chance for at finde hvis vi selv skulle kører rundt.Vores guide Jack var rigtig godt til at finde og udpege specielle steder, bl.a. v hvor Jim Morrison boede og som var et rigtig var et rigtig skønt område.

Tilbage på hotellet tjekkede vi ind til vores tur hjem, lige til Billund på onsdag.

Venice Beache
Lone på Walk of Fame, med Jane Seymours stjerne!
Hvad siger I så Axel og Arthur, se lige her hvem vi mødte i Hollywood!
    Er det ikke sejt?
Her står vi inde i en indkøbsarkade på Hollywood Bouleward!
Lone i Kodak Theatre
Ser denne bygning bekendt ud?
Det har bag de øverste vinduet Julia Roberts “boede” i Pretty Woman, op af disse trapper Richard Gere kravlede på!
Skulpturen inde i springvandet hedder Peace on Earth, det ligger ved siden af Operaen, og et andet stort teater.
The Chinese Theatre.
Som der står på plakaten for den sidste Harry Potter film:
“It’s all ends”! Og det er vores tur også tæt på at være. Kl. er lige nu 19.15 her i LA. om et døgn er vi godt og vel på vej hjem!

Los Angeles, tirsdag 26. juli 2011

Så er det hjemrejsedag!

Klokken er snart elleve om formiddagen. Vi har lige været nede for at spise morgenmad. Vi er stort set færdige med at pakke. Vi skal være ude af vores hotel inden middag. Det er sådan lidt en dag der bare skal overståes. Vi skal med flyveren kl 1555. Men vi har ikke rigtig mulighed for for alvor at foretage os noget før vi skal afsted. Derfor har vi bestemt at vi her om lidt vil tage ud i lufthavnen, og så bare få tiden til at gå derude ind til vi skal afsted.

Det har været en rigtig dejlig ferie, men nu hvor det er ved at være slut, glæder vi os til at komme hjem.

Forud venter turen til London, så til Bruxelles og endelig Billund, hvor vi efter planen lander onsdag kl 18.00.