5. juli 2017

Så blev det endelig d. 5. juli, dagen hvor vores tur til Californen skulle begynde.

Vi mødtes på banegården 23:45. Toget kom  til tiden, så der var afgang 00:02. Ankom til lufthavnen i København kun lidt forsinket. Vi kom hurtigt til terminal 2, vi skulle flyve med British Airways, afgang kl 07:20

Vi ankom til London 0820, ca. 25 min. før beregnet. Det passede godt, for tiden var lidt knap. Mens  vi stod og ventede på at komme ud af flyveren, opdager Arthur at hans boarding card til flyet til Los Angeles er forkert! Det samme for Magnus. Jeg havde fået udskrevet København – London 2 gange! Krise!

Vi kommer af flyveren og ind i terminal 5, og søger et British Airways kontor. Det første vi møder er hende det skal kontrollere vores boarding card og pas, inden vi skal ind gennem security området. Jeg får hende forklaret fejlen. Hun er rigtig imødekommende og hjælpsom. Hun er heldigvis i stand til, at lave til nye boarding card til Arthur og Magnus. Så vi slipper for at efterlade dem i London 🙂

Det gik hurtigt i gennem silkerhedsområdet og videre. Vi skal med et lille tog for at kommer ud til finger C, hvor vi skal med fra gate 65.

Vi når frem til gaten i godt tid. Det er tid til flere toiletbesøg, og tid til at købe sodavand.

Flyet skulle afgå kl. 09:50, men vi kom ikke fra gaten før 10:35. Foran os venter en flyvetur på er ca. 10 timers flyvning inden vi lander i Los Angeles, ca. kl 13:00 lokal tid. 

Vel ankommet til LAX, her er vi på vej ned efter vores bagage. 

Vi landede kl. 13:20. LAX er en stor lufthavn. Så det gik lang tid inden vi hold stille ved gaten. Det gik forholdsvis hurtigt i gennem imigrarion. Til gengæld gik der lang tid inden vores kufferter kom. I ventetiden begyndte jeg at forberede mig på, at melde at vores kufferter savnet, med hvad det vil give af besvær. Heldigvis dukkede alle 4 kufferter op til sidst.

Så skulle vi ud og finde den bus der skulle kører os til vores hotel. vi ventede 10 – 15 min. inden bussen kom. Ind på hotellet hvor vi hurtigt fik vores værelse. Der var ikke meget energi tilbage, så vi blev enige om at spise her på hotellet. Den stod på Pizza.

Vi var på værelset igen 18:30. Kl. var ikke meget mere end 19:00, da sov både Arthur, Magnus og Lone. Jeg forsøgte at få skrevet lidt dagbog. Men en times tid efter sov jeg også.

6. juli 2017

Lidt jetlag har man jo altid. Så drengene vågnede kl. 03:00! De tumlede lidt rundt en times tid. Så var der tid til at få Skypet til Mor Kristina og Mor Kamille. 

Magnus og Arthur oplevelse af Universal Studios

Efter morgenmaden, som bestod af Pizza fra dagen før gik vi ned i Lobbyen og ventede på vores bus til Universal Studio. Vi blev hentet kl. 0910 og efter det sædvanlge kaos ved opsamlingsstedet kom vi frem til Universal Studios ved 1100 tiden. 

Vi fik købt VIP billetter og så var vi parate til at indtage hele parken. 

Efter Magnus og Arthur havde kæmpet med at få skrevet om en rigtig dejlig dag i Universal Studios, gik der noget galt med at få siden gemt!

Trætheden er så fremskreden her hvor kl. er blevet over 22, at det ikke tjener noget formål at få dem til at skrive igen.

Ventetid inden vi skulle med bussen til Universal Studio

Første stop var Water World, en helt fantastisk oplevelse, med masser at vandsprøjt, vandscooter, aktion og fly der til sidst falde rned fra himlen. Magnus troede ikke at det nåede at stoppe inden det nåede os. Virkeligt godt lavet.

Arthur og Magnus i Water World 

Arthur og Magnus sammen med en pirat fra Water World

Derefter gik turen i The Walking dead UHHHHHHHH. Et spøgelses hus i verdensklasse helt uden sammenligning, det kan kun anbefales. Det er meget svært at beskrive. Magnus blev så bange som vi aldrig havde oplevet før. Den stakkels dreng græd og skreg halvdelen af turen, han var virkelig skræmt. 

Magnus skulle lige have en krammer efter besøget i Walking Dead

 Magnus skulle lige have en krammer efter besøget i Walking Dead

 Herry Potters hus, Hogwwarts. Der var vi ikke inde. Arthur havde oplevet det i Florida, og efter fadæsen med spøgelseshuset skulle Magnus ikke nyde noget. Vi gik en tur i Hogsmead og var inde i flere butikker. Bl.a. blev det købt tryllestave og  og et par gyldne lyn.

 Så spises der kalkun.

Sulten skulle også stilles,så der blev investeret i kalkunlår og fritter. Heldigvis købte vi kun 2 portioner til deling, det er jo store forhold i USA.

Vi var også på rundtur, Studio Tour. Hvor vi så og var inde i flere kulisser, King Kong, Jordskælv, hvor der pludseligt kom et tog lige i mod os, Fast and  furious,  og mange flere.

Morfar og Arthur var inde og se Simpsons og Minions, Jurassic Park en vand rutshebane blev det også til, de var noget våde da de kom ud.  Magnus og mormor passede taskerne

 Arthur og Magnus 

Dagen sluttede af med Pizza i baren på hotellet.

7. JULI 2017

I dag kunne vi sove lidt længere end i går, ved syvtiden var vi alle vågne.

Vi fik morgenmad, som var Pizza fra dagen i forvejen. Nødagtig lige som dagen i forvejen. Men nu er det slut med Pizza til morgenmad
Magnus og Arthur fik Skypet med dem derhjemme.

Magnus og Morfor gik hen til AVIS for at hente den bil, vi skulle køre i til San Diego. I mens pakkede Arthur og Mormor det sidste sammen, og bar alt bagagen ned, så det var klar til at pakke i bilen. Kufferter og tasker kunne lige være i den lejede Kia Sportsage.

Kl- 1030 kørte vi fra hotellet, og turens første stop var Hollywood Sighn. En tur tværs igennem Los Angeles med masser af Trafic Jam. Vi kom op til et udsigspunk ret tæt på skiltet. Hvor vi fik taget nogle gode billeder.

Næste stop skulle være La Jolla, hvor det var planen at vi skulle spise frokost. Vi kørte fra Hollywood kl 1200, og jf. GPS ville vi kunne være i La Jolla kl 1400, hvilket passede fint med frokost. Der er et par hundrede km. Virkeligheden blev en anden. Der var virkelig meget trafik og vejarbejde. Vi sneglede os af sted.

Efterhånden kunne vi godt se at vores tidsplan på ingen måde kunne holdes. Vi blev derfor enige om at droppe La Jolla. I Carlsberg var vi på Mc Donnalds, for at få lidt frokost.

Først kl 1730 ankom vi til vores hotel i San Diego. Vi fik vores Værelse. Morfar kørte ud for at aflevere bilen. Mormor, Magnus og Arthur slæbte alt bagagen op på værelset. Derefter var det tid til at komme i Poolen.

Vi fik lidt aftensmad i hotellets restaurants, hvor vi mødtes med Michael kolleger fra Skive Kaserne.

8. JULI 2017

Morfar og Mormor gik i Ralph, det lokale supermarked i går aftes for at købe ind til morgenmad.

Klokken var 2130. Drengene blev på hotellet for at spille lidt. Vi aftalte at de skulle sætte sikkerhedskæden på. Så langt så godt!!!! For: da vi kom tilbage ved 2230 tiden var drengene faldet i søvn og vi kunne ikke råbe dem op!!!!!! Gode råd var dyre. Morfar blev sendt i receptionen for at klage vores nød. De var meget behjælpelige, og ville sende en teknikker op for at åbne døren, I ventetiden, efter ca 45 min. sket der noget inde på værelset og mormor fik vækket drengene. De lå og sov med alt tøjet på oven på dynerne. Vi fik afmeldt teknikkeren og lå alle glade og tilpas i vores senge kl. 2400.

Morfar startede dagen med at hente frisk mælk ved SevenElleven.

Efter at vi havde spist morgenmad, var Magnus, Arthur og Morfar i Poolen. Mormor brugte tiden til at få ryddet lidt op på vores værelse.

Vi havde aftalt med  Morfars kollegaer at vi skulle mødes kl. 1000, for at tage til Las Americas for at shoppe lidt. Selvfølgelig var chefen ikke klar som aftalt :-). Men vi kom afsted.

Det var rigtig varmt nede ved grænsen til Mexico. Så gåturen fra togstationen til det Outled der var målet for turen, var lidt hård for Arthur.

Morfar fik købt nye løbesko og en enkelt polo. Arthur, Magnus og Mormor spiste frokost i mens.

Drengene skulle prøve en simulator. 

 

Efter turen i simulator

Turen i simulatoren var rigtig sjov. Efterfølgende blev Arthur dårlig og kastede op. Vi fandt en sofa hvor han sov i 1 times tid, så var han fit igen. Imens var Magnus og morfar på shopping tur. Magnus fik købt 2 Under Armour T-shirts og morfar fik købt et par bukser. De faldt også et sted hvor der kunne købes Fidget Spinner. Da Arthur vågnede gik de hen for at købe en Fidget Spinner hver.

Retur i San Diego tog Morfar hen for at blive registreret til konferencen, men Arthur, Magnus og Mormor tog direkte til hotellet.

Vi satte os i hotellets bar og ventede på morfar, vi fik tidligt aftensmad. Magnus og mormor delte en burger og Arthur fik Buffellow chicken wings, de var stærke. Da morfar kom fik han også noget at spise. Lidt senere kom Jacob, han fik en øl.

Så var det tid til at komme i poolen og skrive dagbog. Inden da fik drengene købt dykkerbriller.

Kl. 2100 sov drengen.

9. juli 2017

Søndag morgen, mens mormor og morfar stadigvæk har ro i ørerne.

I dag var der ikke planlagt de store aktiviteter. Vi gik i hotelrestaurenten ved nitiden for at spise morgenmad.

Efter morgenmaden, var det tid til at besøge poolen endnu en gang. Denne gang var vi alle fire i vandet.

Efter vi kom retur til hotellet, omkring kl 2000, fik Magnus og Arthur lov til at gå i poolen igen. Denne gang blev morfar på land, og holdt vagt.

10. juli 2017

I dag var det dagen hvor drengene skulle svømme med delfiner.

Vi vågnede ved 0700 tiden, fik sendt morfar på arbejde. Så stod den ellers på bad, drengene har som minimum været i bad 2 X dagligt uden brok, morgenmad og oprydning. Skypet med div. mødre blev også lige klaret. Kl. 0930 gik vi fra værelset. Vi tog toget til Old Town hvor vi skiftede til bus. Bussen kører lige til Sea World, meget bekvemt. Igennem sikkerhedskontrol og indgang og vi var i parken ved 1030 tiden. Vi gik lidt rundt og bestemte os så for at få lidt at spise inden det store spækhugger show. 

Showet var en stor skuffelse det var da flot men heller ikke mere. Der var ikke de store flot anlagte vi tidligere har set, kun en masse snak om spækhuggerne, drengene synes det var kedligt. Til gendæld var der mega varmt. Efter showt gik vi lidt rundt i parken for at se på div. forlystelser og små shows. 

Kl. 1400 gik vi mod tjek ind til delfinerne. 

Der var 11 deltagere. Drengene kom heldigvis på samme hold. De synes det var mega fedt og sjovt.

Det var en stor oplevelse for drengene at være i vandet med delfinerne. Det var virkelig dagens højdepunkt. Det talte de meget om resten af dagen. 

Efterfølgende fik vi lidt at spise inden vi vendte snuden hjem mod hotellet.

Vi var hjemme ved 1800 tiden og Michael kom et kvarter senere. Vi er godt brugte alle 4. 

Lige nu er Magnus og Morfar gået i Ralfs for at proviantere, og så tror jeg den står på afslapning resten af dagen.

11. juli 2017

Det her er så hvad vi fik dagen til at gå med!!!!!!

Darth Vader og Tubacca, kom lige forbi vores hotel i dag.

I dag havde vi bestemt at vi skulle prøve cykel taxierne. Det blev bare ikke til noget.

Det er dansker aften i aften. Vi skulle mødes med de andre danske deltagere og spise. Vi skulle mødes kl.1900 på Harbour House. Kl. 1815 gik Magnus og jeg fra hotellet, vi skulle finde en der kunne lave et armbånd hvor på der står Magnus. Hun var bare gået hjem!! 

Vi mødtes med Arthur, morfar, Janum,Svenne og Jacob i Seaport Village og gik så på Harbour House. 

Magnus, Arthur og mormor gik hjem igen kl. 2130. Vi skulle med cykel taxi. Mormor bestak drengene med en 20 $ seddel til hver. Vi gik og hyggede de 1500 m tilbage til hotellet i stedet. 

Tilbage på hotellet var det tid til godnat.

12. juli 2017

I dag har vi været en tur i Fashion Valley. Vi var inde i en Disney Store og købe ting og sager. Derefter var i i en Microsoft butik. Her blev Arthur forelsket i et ur, magen til morfars. 

Vi spiste frokost. Jeg er dybt imponeret af Magnus. Han havde ikke tid til at vente på Arthur og jeg fik besilt mad, så han gik selv hen og bestilte og betalte sin mad.

Efter frokosten var vi en tur i en Lego butik.

Vi er blevet fortalt at Magnus ikke smiler på billederne, så her kommer lidt smilebilleder.

 Billeder fra Old Town.

Vi var tilbage på hotellet ved 1600 tiden efter et pitstop i Old Town, hvor vi købte lidt slik.

Kl. 1700 mødtes vi med Morfars chefer og drak en sodavand. Efterfølgende kørte Arthur og morfar ud i Fashion Valley for at købe ur til Arthur. De var også et smut i Mission Valley for at se på en DotsPen til Magnus. Den havde de ikke. kl. 2030 gik vi i baren for at spise sen aftensmad,

13. juli 2017

I dag vågnede drengene kl. 0930. Efter morgenmaden gik vi mod Convention Center, vi skulle møde Michael kl, 1230. På vejen derind fik vi købt et armbånd til Magnus, hvorpå der står Magnus. Jeg skulle have købt billet til i aften. Vi spiste frokost med Michael og gik derefter i Horton for at finde en jakke til Magnus.

Han fik købt en rigtig dejlig cowboy jakke. Dette inspirerede Arthur, så han købte en flyver jakke. Så nu har Arthur kun 2 dollar tilbage

Da vi kom tilbage til hotellet var der afslapning i 1½ times tid. indtil vi skulle møde Michael i Convention Centret igen. Vi skulle sammen med 18.000 andre til fest i Balbora Park.

Her havde vi nogle hyggelige timer.

Vi var hjemme på hotellet igen ved 2200 tiden og efter 21.000 skridt, ifølge Arthurs nye ur,

I dag har været en god dag for Arthur, i dag er første dag hvor han ikke har fået tabletter, hverken smertestillende, pinicillin eller kvalmestillende. I dag er det også 3. dag hvor han ikke har kastet op. Super dejligt.I dag siger han at ikke vil hjem, for han ved at det bliver rigtig træls, når han skal i gang med kemo igen. Jeg har det jo lige så godt, siger han! 

14. juli 2017

Så er sidste dag ved at være til ende.

Vi har haft en rigtig dejlig ferie. Drengene er ved at være fyldt op med indtryk, og glæder sig til at komme hjem. Samtidig vil de også gerne blive her, og sende bud efter hele familien.

I dag mødtes vi med Michael, kl. 1045, ved USS Midway, et stort hangar skib. Vi gik rundt i ca. 3 timer og sugede indtryk ind.

Vi spiste frokost på skibet og Magnus overvandt en fobi om højder. Han stod på en pleksiglas plade og så 6 etager ned i lastrummet på et kæmpe misil.

 To seje gutter der selv handler, in English.

Efter Midway gik vi i Skybaren på Hyatt, en kæmpe oplevelse for begge drenge. Magnus er bare en sej dreng,han overvandt sin frygt for højder og kom med op i Skybaren, en kæmpe stor oplevelse for ham.

Desværre blev Arthur, dårlig, så Lone og Arthur gik hurtigt ned igen. Om det var højden eller sodavanden med isterninger der smagte af klor, der gjorde det vides ikke, men dårlig var han.

 Drengene og morfar på tur, med Midway i baggrunden.

 Så bliver der taget billeder i Skybaren.

 Det er vildt.

Da vi kom hjem gik vi en tur i poolen. Dejligt. Magnus er en rigtig vandhund, han og morfar spillede bold i poolen. Oppe kom Arthur i bad og blev puttet i seng for at få varmen. 

Michael skulle til møde kl. 1700.

Ved 1845 tid var drengene sulten og vi gik i baren for at spise. Arthur gik sin nye Livret: Creamy Chicken tortilla suppe, Magnus fik Burger og Lone fik sandwiche. 

Svenne, Jacob, Janum, Anders og Michael kom og gjorde os med selvskab ved 2030 tiden.

Mon de kommer til at savne hinanden?

Kl. er nu 2320, drengene sover. Det gør de gamle også om lidt.

15. juli 2017

Så skal vi hjem til Danmark igen, efter 10 rigtig dejlige dage i Californien. Vi glæder os til at komme hjem, men vi vil også gerne blive. Vi er fyldt meget op med indtryk.

Vi er næsten færdige med at pakke. Kl er 1030 lørdag formiddag. Vi går her fra hotellet ved ellevetiden, for at gå op til Santa Fe Depot, hvor vi skal med Amtrak toget mod Los Angeles.

Fra hotellet op på Santa Fe Depot (Togstationen), er er kun 10 min. gang.

 Klar til afgang fra vores hotel

Vi tjekkede bagagen ind, så vi ikke skulle have den med ind i passagervognene. Toget var forsinket en halv times, det gjorde ikke så meget , da vi havde god tid.

Ventetid ved Santa Fee Depot.

Togturen til Los Angeles er en flot tur. Vi kører gennem ørkenlandskab, bjerge og helt ud til stranden. Ude ved stranden er der mange surfere.

Godt ankommet til Los Angeles fik vi hurtig fat i vores bagage og fandt shuttlebussen der kører til lufthavnen.

 Vente tid ved Union Station, på Shuttlebussen til Lufthavnen.

 Tid til eftertanke!

Ventetid i lufthvnen

Arthur og Magnus med vores Airbus 380 i baggrunden

Drengene og den famøse Cateringvogn i baggrunden.

Vi var i lufthavnen ved 1700 tiden, vi kom hurtig af med vores bagage og igennem sikkerhedstjek. Vi spiste aftensmad, og så var der bare ventetid. Vi sad i flyet kl.2130. Da vi skulle køres fra gaten, var der lige et mindre problem, med en cateringvogn. Den kunne ikke selv køre fra flyet og den kunne heller ikke trækkes fra flyet. Og med sædvanlig Amerikansk sikkerheds fobi var der ikke så meget at gøre. Vi måtte ikke køre fra gaten før bilen var fjernet. Det tog så bare lige lidt over 2½ time!!!!!

De 3 timer vi skulle have til Transfer i London, hvor blev de lige af?????

16. juli 2017

Det blev søndag inden vi landede i London.

Flyturen gik rigtig godt vi sov alle rigtig meget på turen. Efterhånden som vi nærmede os London kunne vi se at der var meget lidt tid til at skifte fly. En steward gik rundt i flyet og talte med alle der havde et connection flight, vores fly var ikke på listen over fly, der ikke ventede på passageren. Så vi var stadigvæk ved godt mod.

I London stod der en medarbejder fra BA, lige hvor vi kom ud af flyet og gav os et Express Card, et stort rød et, Michael slulle holde synligt, hele tiden. Det gav os ret til at komme først gennem diverse køer. Men det var ikke nok. Da vi kom til sikkerhedstjekket fik vi at vide, at vi allerede var taget af flyet og tidligst kom hjem mandag!!!!!

Vi kunne ikke gøre så meget andet end følge de mange andre der også var kommet for sent til deres fly, og gå til British Airways kontor, for at få at vide hvornår vi så kunne komme hjem.

Vi kunne komme med mandag morgen kl. 0705. Det tog vi i mod.  Vi fik to hotelværelser, på Park Inn Hotel, 25 min kørsel i bus fra lufthavnen.

Vi fik madbilleter til brug på hotellet, og busbilletter, så vi kunne komme frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. 

Vi kunne selv bestemme om vi ville have vores kufferter med, eller lade dem blive i lufthavnen. Vi valgte det sidste, så slap vi for at skulle checke dem ind igen mandag morgen.

Vi fik hver en “overlevelsespakke” med en T-shirt, størrelse XL, en tandbørste, en kam noget shampoo og en deo.

Mere kø og så kom vi til Border UK. Her ville Tolderen/betjenten forøvrigt høre om drengene var vores børn. Da Michael fortalte at det var børnebørn, ville hun høre om vi havde lov til at rejse ind i UK med dem. Heldigvis havde vi papirerne i orden. Ud for at finde vores bus, mere kø. Kø til tjek ind på hotellet.

Vi fik noget at spise – buffet. Vi fik 2 hotel værelser, noget fra hinanden. Drengene havde bestemt at Magnus boede med morfar og Arthur boede sammen med mormor. Kl. 2230 lå vi i vores senge.

Arthur og Magnus venter mens vi bliver ombooket.

bty

Der er ikke meget energi tilbage, men på dette tidspunkt er det også 26 timer siden vi gik fra vores hotel i San Diego.

17. juli 2017

Mandag.

Vi stod op kl. 0345. Gik i bad og mødtes alle fire i receptionen.

Shuttel bussen afgik til tiden og da vi ikke havde bagage med gik vi direkte til sikkerheds tjek. Kl. 0530 sad vi og spiste morgenmad i lufthavnen. Vores fly til København afgik til tiden.

I København fik vi hurtigt vores bagage og så var det ellers ud til velkomstkomiteen. I ankomsthallen ventede Axel, Kristina, Caspar, Laura, Rasmus og Martin.

Nu var der bare den sidste køretur tilbage. Martin, Laura, Rasmus og Magnus kørte til Svebølle. Vi andre kørte til Randers. Lone og Jeg var i Randers ca 1430. Lidt trætte!

Tak til Magnus og Arthur for en uforglemmelig tur!